 | Askel Krog Keramik |
| Sådan laver man en kæmpekrukke.Det er både kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder samt erfaring, der i det hele taget gør det muligt at producere lerkrukker, der er større end lermaterialet indbyder til. Der er tre udfordringer. Den første angår drejeprocessen. Under denne konstruktionen skal det underste ler i krukken være så tørt og stift, at det kan bære vægten af det nye, fugtige og tunge ler, der bygges ovenpå, men det underste ler skal på den anden side også være så fugtigt, at det nye ler binder på det. Krukkernes konstruktion består af en kontinuerlig blanding af en ring af ler som drejes op og tilpas tørring. Askel Krogs fjerne fortid som maskinarbejder er uundværlig her, for det er nødvendigt selv at designe og bygge de redskaber og maskiner, der medgår til processen. Drejeskiven er konstrueret særligt lav, og herpå drejes bund og det underste stykke op, inden der efter en vis tørring lægges et nyt lag af tykke lerpølser på, der modelleres fast, inden de drejes i facon. Processen fremskyndes ved forsigtigt at tørre det nye lag med en gasbrænder, inden et nyt lag lerpølser lægges på. Den kombinerede modellering og drejning følger nøje en arbejdstegning med hyppige opmålinger indtil lerkrukken er færdig.Den anden udfordring angår håndtering. Når krukkerne når en vis størrelse, fylder de simpelthen så meget i pottemagerværkstedet, at de skal flyttes rundt for at skabe arbejdsrum, for arbejdet med dem er meget arealkrævende.De største krukker som ovnen kan rumme, uden overbygning, er ca. 230 cm. høje og 180 cm. brede. Vægten er mellem 600 og 1000 kg. Når den øverste overbygning er monteret kan krukker brændes på ca. 340 cm. i højden og ca. 180 cm i diameter. og have en vægt på små 2 ton. De ubrændte krukker er lige så skøre og skrøbelige, som de er tunge. Når krukkerne er færdige, skal de transporteres med uhyre forsigtighed for ikke knække kanter af bunden, når de skal fra drejeskiven til tørre og senere i ovnen. Så store emner har til trods for en omhyggelig bearbejdning forskellig godstykkelse her og der, og selve godset er så tykt, at de yderste lag bliver opvarmet tidligere end midten. Godstykkelsen ved de største krukker er ca. 8 cm. ved bunden og ca. 4,5 cm opad, så der kan let opstå temperaturbetingede spændinger, som enten kan sprænge lag af en krukke, eller som kan få den til at revne, eller få den til at gå helt i stykker. Sådanne ulykker kan forebygges. Leret er iblandet to slags chamotte, en størrelse 2 mm til at skabe struktur i lerets overflade og robusthed i brændingen, og en anden 0,2 mm til at lede fugt ud af de tykke vægge i leret når der tørres med gas. Chamotte er formalet allerede brændt ler, som handles i forskellige kornstørrelser. Ler, der er iblandet chamotte, svinder ikke så meget i brændinger og tørringen. Hvor et leremnes svind normalt ligger på ca. 10 %, kan chamotten halvere dette svind. Selv om der er chamotte i leret er brændingen stadig risikabel. Temperaturspændinger reduceres derfor ved at foretage en meget langsom og kontrolleret opvarmning. Brændingen af en stor krukke kan således varer op til en uge i alt med opvarmning og afkøling.Den normale keramiske brændingsproces har to stadier. Først forglødes stentøjsleret ved at blive opvarmet til ca. 900 – 1000 grader. Herefter påføres glasur, og emnet glasurbrændes nu ved ca. 1200-1300 grader, så glasuren smelter. To brændinger giver dobbelt så stor risiko som én, så Askel Krog har måttet udvikle glasurer, hvor én brænding erstatter de to. Derfor har han selv udviklet særlige glasurer, der kan påføres den rå, tørrede ler. Denne glasur er en stentøjsglasur med et stort indhold af ler, og den er baseret på mange praktiske eksperimenter og et stort teoretisk kendskab til glasurkemi. Ved at anvende denne særlige begitteglasur nøjes Askel Krog med én brænding, der går op til 1220 grader i en selvkonstrueret gasfyret keramisk ovn, der kan rumme krukkerne. Askel Krog siger: ” På værkstedet eksperimenteres meget med glasur og farver. Glasur er nærmest som en videnskab. Det er et interessant, men meget tidskrævende del af keramikken. Krukkerne er dekoreret så de fremstår dels glaserede og dels med det næsten bare ler, der dog er lettere farvet. Først har Askel Krog skrabet og ridset i det grove ler og dekorationen dannes ved igen fjerner noget af den opridsede overflade ved at påføre et tyndt lag ler passende steder. Dekorationen får ekstra struktur af at farve leroverfladen med kobberoxyd og tørre det af igen så der kun ligger kobberoxyd i hullerne så den rustikke struktur fremhæves, da det bliver sort. Jernvitriol (en vandopløselig jernforbindelse) giver en gylden farve på de rå flader, hvor der ikke er glasur. Til sidst sprøjter og maler Askel Krog begitteglasuren i forskellige farver og nuancer på krukkerne. | |